Ro • Refleksion • Resiliens

På fem dage får du mulighed for at få nye perspektiver på ledelse. Vi tilbyder dig en tænkepause og et mellemrum fra en travl hverdag, som formentlig er fyldt med komplekse dilemmaer og paradokser, forventninger til handlinger, holdninger og konkrete beslutninger.

Ledelsesopgaven er kendt for os, og vi har derfor sammensat fem dage, der tager udgangspunkt i udfordringer, du vil kunne nikke genkendende til. Formålet med dagene er at give dig plads til at reflektere over din praksis som leder, udfordre dig på de områder, du ønsker at styrke, samt give dig værktøjer, du kan tage med hjem og anvende med det samme i din hverdag.

Samtidig kan du dele dine erfaringer, dine udfordringer og din viden med lederkolleger. En oplagt mulighed for at lære af andre og udvide dit netværk.

Hvordan forløber dagene?

Praktiske informationer

Hvor og hvornår?

Vi opholder os på og omkring Montserrat, ca. 50 minutters kørsel nordøst for Barcelona d. 16. til 22. september 2018. Området er bl.a. kendt for klosteret, kirken og den spektakulære natur. Montserrat-bjerget er en nationalpark på 45 kvadratkilometer. Du ankommer sidst på eftermiddagen søndag  til Barcelona og mandag er første dag ud af fem. Vi afslutter forløbet fredag og om formiddagen lørdag er der afrejse fra Barcelona.

Transport

Med i prisen er fly fra København til Barcelona (BCN) og retur. Der er mulighed for tilslutningsfly til og fra Jylland. Desuden er transport til og fra Montserrat inkluderet i prisen.

Indkvartering og forplejning

Du kommer til at bo på Hotel Abat Cisneros (3-stjernet) på enkeltværelse (dobbeltværelse som enkeltværelse) med bad og toilet. Badekarret står klar til at pleje dine trætte fødder efter en god dag på bjerget. Måltider alle dage er inkluderet - fra og med søndag aften til og med lørdag morgen. Mere information om hotellet her: Hotel Abat Cisneros. Der deltager op til 12 ledere.

Pris

Kr. 29.500,- + moms

Hvem er Jensen og Hansen?

Niels Christian og Niels Henrik er de to bag dette forløb
Niels Christian Jensen
Niels Christian Jensen

har igennem de sidste 20 år arbejdet med udvikling af mennesker. Som leder, lærer, teamkoordinator, vejleder og selvstændig ledelseskonsulent.

  • PD Psykologi
  • Master i ledelses- og organisationspsykologi
.. Og en række forskellige certificeringer, der knytter sig til det at arbejde med mennesker.

Niels Henrik Juul Hansen
Niels Henrik Juul Hansen

har sin ledererfaring fra uddannelsessektoren og konsulenterfaring fra it-branchen. I uddannelsessektoren har jeg erfaring med uddannelsesledelse, teamledelse, undervisning, pædagogisk vejledning og coaching. Jeg er særligt optaget af lederens forandringskapacitet og mentale træning.

  • Cand.mag. i humanistisk datalogi
  • Master i ledelses- og organisationspsykologi
  • Hypnoterapeut (mentaltræner)

Kontakt os

for mere information og tilmelding